Du er her:
Søg kursus /
Involverende projektkommunikation, Teknologisk Institut
Projektkommunikation og kommunikation i projektorganisationer kræver en særlig smidighed. Kommunikationsvejene er ofte uigennemskuelige, og på mange projekter er risikoen for kommunikationskriser øget på grund af en kritisk presse, skeptiske brugere eller mistroiske interessenter.
Som projektleder eller medlem af en projektgruppe kan man pludselig stå med oplevelsen af, at et projekt, der burde køre på skinner, pludselig kører af sporet. Der kan være misforståelser om, hvem der skulle gøre hvad og hvornår, eller hvad der er det vigtigste i projektet - og der kan være medlemmer af projektorganisationen, der har deres helt egne dagsordener.
På kurset får du redskaber til at skabe en tværgående projektkommunikation, der skaber tillid mellem projektets parter og effektivt medvirker til at nå projektets mål.
Du får værktøjer til at bruge forskellige kommunikationskanaler, der kan hjælpe dig godt fra start og være med til at styre dig uden om kriser. Du bliver præsenteret for konkrete cases og får mulighed for at diskutere dine egne og andres erfaringer med projektkommunikation.
Overskrifter:
Projektledere, -medarbejdere, -koordinatorer, -ejere, projekteringsledere, opdragsgivere og andre, som er beskæftiget med alle typer af projekter.
Sofie Ottesen, kommunikationskonsulent, Rambøll By og Trafik, specialist i projektkommunikation.
Sofie er projektleder på udviklingsprojekter samt underviser og holder foredrag på kurser og workshops. Hun trækker på sin omfattende praktiske erfaring om, hvordan man strukturerer kommunikationen effektivt på vanskelige og tidspressede projekter, blandt andet ved hjælp af mødeafholdelse, e-mailkommunikation og krisekommunikation, og med fokus på høj grad af praktisk anvendelighed og målbare resultater.
Sofie og hendes team modtog Kom-munikationsforeningens pris i 2009 for projekt ?Færre fjel & manglr?. ?Her kan man måle kommunikationen direkte på bundlinjen? ? professor Anker Brink Lund, formand for dommerkomiteen.
Resultatorienteret kompetenceudvikling
Teknologisk Institut befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet og forskning, dvs. vi udvikler viden, vi overfører viden, og vi anvender viden. Vores styrke er resultatorienteret kompetenceudvikling, som skaber reel læring. Udgangspunktet er state-of-art viden og værktøjer, som giver mulighed for at være på forkant med udviklingen samt kendt viden og værktøjer, som allerede har vist sit værd.
Teknologisk Institut er Danmarks suverænt største udbyder af kurser og konferencer, og havde på uddannelsesområdet samlet over 30.000 kursister i 2007. Instituttet er 14 gange kåret som Danmarks bedste kursusudbyder af kunderne, jf. Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) store årlige undersøgelse af det danske kursusmarked. Teknologisk Institut er en selvejende virksomhed med almennyttigt formål, og at skabe en effektiv videnoverførsel er en af Instituttets helt grundlæggende opgaver.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
Vis alle uddannelser afholdt hos
Teknologisk Institut
For at bestille information om Involverende projektkommunikation, venligst indtast følgende oplysninger:
* = Obligatorisk felt