|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||
Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL) varer to år på deltid. Dele af uddannelsen kan følges som enkeltfag og uddannelsen kan følges på fuld tid under visse forudsætninger. Uddannelsen beskæftiger sig med e-læring og har fokus på på design af samspillet mellem informationsteknologi, kommunikation og læreprocesser. Uddannelsen er tværfaglig og problemorienteret. Gennem teori og praksis får du viden om, hvordan informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan anvendes til at kvalificere læreprocesser og udvikle nye læringsformer.
Indhold
Uddannelsen består af fire kernemoduler (5 ECTS hver), 3 valgmoduler (5 ECTS hver), et 1. års projekt (10 ECTS) og et masterprojekt (15 ECTS). Moulerne kan følges enkeltvist. Du behøver således ikke tage en hel masteruddannelse, hvis du ikke har brug for det. De fire kernemoduler er:
De valgfri moduler kan f.eks. være:
Masteruddannelsen i Ikt og Læring henvender sig til personer, der beskæftiger sig med integration af ikt i læreprocesser. Det er fx undervisere, planlæggere af ikt i undervisning, uddannelsesansvarlige for implementeringen af ikt i udvikling af "Human Resources" i organisationer og virksomheder, eller softwareudviklere og designere af ikt produkter og virtuelle læringsomgivelser.
Adgangskrav
For at kunne optages på uddannelsen, skal du som minimum have en af følgende uddannelsesbaggrunde:
For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, må den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt.
Derudover er der et krav, at alle uanset uddannelsesbaggrund skal have mindst to års relevant erhvervserfaring, opnået efter den adgangsgivende eksamen. Med relevant erhvervserfaring tænkes der fx på erfaring med teknologistøttet undervisning; erfaring med tilrettelæggelse af læreprocesser på forskellige niveauer i det formelle uddannelsessystem; erfaring med udvikling af "Human Resources" i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling til brug i læreprocesser.
Ansøgere, som ikke opfylder ovenstående, men som på anden måde skønnes at have erhvervet tilsvarende og relevante kvalifikationer, fx gennem efter- og videreuddannelse, vil også kunne optages. I sådanne tilfælde vil der blive foretaget en samlet vurdering af den enkeltes samlede uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Endvidere kan universitetet indkalde ansøgere til en skriftlig optagelsesprøve. Der kan dog ikke dispenseres fra nedenstående krav om relevant erhvervserfaring.
Undervisningen er tilrettelagt som web-baseret fjernundervisning med virtuelle perioder i kombination med fremmødeseminarer. Uddannelsesforløbet er i sig selv en levendegørelse af, hvordan viden kan opbygges gennem design af virtuelle læreprocesser. Der er tale om en unik læreproces, hvor teori og praksis kobles i selve læringsforløbet. Dette sker i en vekselvirkning mellem individuel læring og collaborative læreprocesser i virtuelle rum og i face-to-face- situationer. Uddannelsen udbydes af it-vest institutionerne Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Århus Universitet, CBS - Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitetscenter.
Seminarerne holdes på skift hos de uddannelsesinstitutioner, der deltager i samarbejdet.
Du kan læse to semestre ad gangen (1. og 3. semester sammen og 2. og 4. semester sammen). På den måde vil den samlede uddannelse kunne læses på ét år.
- Deltidsstuderende: 18.800 kr. pr. semester (4 semestre)
- Fuldtidsstuderende: 37.600 kr. pr. semester (2 semestre)
- Enkeltmodul: 6.300 kr. pr. modul

Hos Sekretariatet for Efter- og videreuddannelse kan du få vejledning omkring Aalborg Universitets forskellige deltidsuddannelser, adgangskrav til uddannelserne m.m.
Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet kan læses på både diplom-, bachelor-, kandidat- og masterniveau. De fleste efteruddannelser foregår på dansk og er tilrettelagt som fleksibel, it-baseret fjernundervisning, således at du kan studere, uanset hvor i landet eller udlandet du bor.
Undervisningen foregår overvejendeuden for normal arbejdstid og kan følges sideløbende med et fuldtidsarbejde. De studerende på Aalborg Universitets efter- og videreuddannelser ønsker at studere et emne ud fra en generel interesse, eller fordi de ønsker at opkvalificere sig professionelt og fagligt indenfor et område.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
For at bestille information om Master i IKT og Læring, MIL, venligst indtast følgende oplysninger: